KOLLERØDGÅRD IS

Kollerødgård har 120 Malkekøer og lige så meget opdræt (kalve og kvier). Dyrene går i løsdrift og er på græs i sommerperioden. Kollerødgård Is er lavet på mælken fra vores egne køer. Råvarerne hentes naturligvis fra løsdriftsstalden, og vi har en forkærlighed for is lavet med frugter.

Du kan købe isen her på Kollerødgård, og i nogle butikker og cafeer - blandt andet hos By C - Kaffebar i Gilleleje.Vi og vores isvogn er også med, når der er arrangementer i Nordsjælland. Du kan også leje os til en fest eller lignende - så kommer vi med isvognen og masser af dejlig is.
Vi har også vore selvbetjeningsfryser, der har åbent 24/7. Der står altid et bredt udvalg af Kollerødgårds is, i flere størrelser og smagsvarianter. Fryseren står i vores garage og man kan betale kontant eller med MobilePay.
Vi er startet på et nyt projekt på Kollerødgård. Vi har plantet vin og glæder os til vi også kan tilbyde vin i gårdbutikken.


HOLD DIN FEST PÅ KOLLERØDGÅRD

På Kollerødgård har vi et festlokale på 100m2, som udlejes til forskellige arrangementer. Der adgang til et industrikøkken med opvaskefaciliteter.

Det koster 4.000 kr at leje lokalet. I har det så fra dagen før festen kl. 16.00 og til dagen efter kl.10.00.

Du kan vælge kun at leje festlokalet og køkkenet, og så stå for det hele selv. Vi kan også være behjælpelige med bestilling af mad, borddækning, serveringspersonale og oprydning. Du kan også leje en fryser hos os, hvis du skal holde fest hjemme.

ADRESSE:
Smidstrupvej 104

3230 Græsted

Telefon: 50 95 86 77

Mail: info@kolleroedgaard.dk

 

 

WWW: kolleroedgaard.dk

 

 

ÅBNINGSTIDER: Vi har åbent tirsdag og torsdag fra 12-17 i uge 27- 32, for gårdbesøg og salg af vaffelis fra isvognen.
Kl. 16. er der guidet tur. Der følger en is med i  besøget og på den guidede tur, starter vi med is, kaffe/the eller hjemmelavet saft.

50 kr for besøg på egen hånd, men info-folder, 75 kr. for den guidede tur.